KANALSØGNING
Kanalsøgning på dit tv
Det er bedst, hvis du følger den vejledning, der fulgte med dit tv – du kan måske finde en vejledning på producentens hjemmeside.
Kan du ikke finde en vejledning, så prøver vi at give dig lidt hjælp her.
Gå ind i opsætnings-menuen på dit tv. Knappen til menuen kan hedde noget forskelligt afhængig af, hvilket tv og hvilken fjernbetjening, du har. Her kan du se 3 eksempler:
Se menuen igennem og find et punkt, der omhandler: Udsendelse, Opsætning eller Kanalopsætning. Her skal du starte en automatisk indlæsning af kanaler.
Kan du vælge mellem Digital og Analog indlæsning, skal du vælge Digital.
Bliver du bedt om at vælge Operatør, skal du vælge YouSee.
Indtast Frekvensnummer og Netværks-id for at begynde indlæsningen af dine tv-kanaler.
*Netværks ID for medlemmer af DitNet:
Fuldpakke / Tilkøbte kanaler: 100
Mellempakke: 101
Grundpakke: 102
Bland Selv: 111
Andre informationer dit tv måske skal bruge:
Frekvens: 450 MHz (450000 kHz)
Modulation: 64 QAM
Symbol rate: 6875
Start søgningen – til sidst får du besked på skærmen, når kanalerne er opdaterede.
*Bemærk! Enkelte TV benytter 00 foran netværks ID’et.